Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tog på McDonalds og fik ophævet kontrakten

Af Morten Jørgensen
30.09.2024 Kl. 19:17

En tur på McDonalds blev ensbetydende med en ophævelse af kontrakten.

Sådan skriver det polske medie Weszlo, og flere andre polske medier har samme historie om den tidligere Leeds-keeper Kristoffer Klaesson.

Læs også: Dommerekspert vurderer Fernandes-rødt

Den norske målmand er mandag blevet præsenteret i AGF, der har hentet som erstatning for den langtidsskadede Leopold Wahlstedt.

Forinden var han blevet løst af sin kontrakt hos den polske klub Rakow, der gennem en periode ikke havde været tilfreds med den 23-årige keeper.

Først var Rakow utilfreds med, at Klaesson mødte op til sæsonstarten med ekstra kilo på kroppen. Han blev derfor bedt om at tabe sig.

Det formåede Klaesson ikke, og derefter blev han spottet på fastfoodkæden McDonalds af nogle fans.

Den tur fik bægeret til at flyde over for Rakow, der ophævede kontrakten med ham. Efterfølgende har AGF udnyttet det til at skrive kontrakt med ham.

Fra 2021 til 2024 spillede Klaesson for Leeds, hvor han primært var reserve. Derfor blev det også kun til fire førsteholdskampe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce