Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: City-spiller anholdt på natklub

Af Christian Frese
02.10.2024 Kl. 11:44

Ifølge Daily Mail blev Matheus Nunes arresteret i Madrid den 8. september.

Mediet skriver, at City-spilleren skulle have stjålet en mobiltelefon fra en mand, der på toilettet i en natklub efter sigende forsøgte at tage et billede af den 26-årige uden lov.

Det gjorde angiveligt Nunes så rasende, at han snuppede telefonen og nægtede at aflevere den tilbage. TalkSPORT skriver, at portugiseren slog telefonen ud af hånden på manden, hvilket fik nogen til at ringe til politiet.

Ifølge den spanske avis El Mundo havde Nunes stadig telefonen på sig, da politiet ankom. Han blev arresteret klokken 05.30 om morgenen og fragtet til politistationen, hvor han blev afhørt og efterfølgende løsladt, det skriver både El Mundo og Marca.

Det forventes, at Nunes nu vil blive retsforfulgt i sagen.

City-spilleren var en tur i den spanske hovedstad med nogle venner, eftersom han ikke var blevet udtaget til landsholdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce