Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Salah vil kun overveje én transfer

Af Emil Plovgaard
02.10.2024 Kl. 18:52

Liverpools Mohamed Salah har endnu engang lagt flyvende fra land i Premier League.

Han har været en del af ni mål (fem mål og fire oplæg) i otte kampe for The Reds hidtil i denne sæson.

Læs også: – Liverpool vil sprænge banken for ham

Det har blandt andet ført til, at Arne Slots mandskab er nummer 1 i Premier League med en næsten perfekt begyndelse på sæsonen, hvor kun nederlaget på hjemmebane til Nottingham Forest skejer ud som en negativ oplevelse.

Der er dermed håb for, at Slot kan føre klubben videre oven på en legendarisk tid under Jürgen Klopp, der forlod Merseysideklubben i slutningen af den forgangne sæson.

Der er dog også en mørk sky, der hænger over Liverpool i øjeblikket. Trent Alexander-Arnold, Virgil van Dijk og Mohamed Salah har alle kontraktudløb ved udgangen af sæsonen.

Hvad angår Salah, er der stor interesse fra Saudi-Arabien, hvor der bliver tilbudt lukrative kontrakter i et omfang, der vil gøre ham til verdens bedst betalte fodboldspiller.

Rygter om Real Madrid og Paris Saint-Germain florerer dog også, og spekulationerne vil sandsynligvis kun stige i takt med, at uvisheden sætter ind senere på sæsonen.

Ifølge den engelske journalist Graeme Bailey er et skifte til en anden europæisk storklub dog ikke på tegnebrættet.

– De store spanske klubber holder ikke nødvendigvis øje med ham lige nu.

– Måske kan han drømme om et skifte til Saudi-Arabien, men jeg tror, at hvis han beslutter sig for at forlade Liverpool, vil det formentlig være til fordel for Saudi-Arabien.

– Han ønsker at have den indflydelse, som Saudi-Arabien kan give ham, hvor han vil blive en topspiller samt hjælpe fodbolden frem i Mellemøsten.

Læs også: Sat i forbindelse med stort job: Nu bryder Klopp tavsheden

– Jeg er ikke sikker på, jeg kan se ham spille for en anden klub i Europa. Kan han have en sæson hos PSG eller Bayern München? Det er naturligvis muligt, men jeg tror personligt på, at hans næste skifte vil blive til Saudi-Arabien, siger Bailey til Rousing the Kop.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce