Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,2 milliarder: Liverpool klar til at hente engelsk stjerneduo

Af Emil Plovgaard
03.10.2024 Kl. 15:40

Liverpool er kommet godt fra land under klubbens nye cheftræner, Arne Slot.

Klubben ligger placeret i toppen af tabellen i Premier League og klarer sig godt i både Champions League og Carabao Cuppen.

Læs også: Dansker kan afløse Ten Hag, siger ekspert

Selvom man ikke brugte mange kroner i sommerens transfervindue i modsætning til sine rivaler, så er man fuldt ud konkurrencedygtig med de andre tophold, har det indtil videre vist sig.

Giorgi Mamardashvili og Federico Chiesa blev begge hentet til klubben i sommerens løb, mens man ikke havde succes med at hente Martin Zubimendi, der valgte at blive hos Real Sociedad.

Men i de to transfervinduer næste år, er det planen, at Liverpool skal være tilbage ved fuld styrke.

Liverpool er angiveligt klar til at gå efter den engelske forsvarsduo Marc Guehi og Jarrad Branthwaite fra henholdsvis Crystal Palace og Everton.

Det skriver den anerkendte journalist Dean Jones.

Begge forsvarsspillere vurderes til at være på den gode side af 600 millioner kroner værd, så derfor vil en samlet transfer for de to løbe op i 1,2 milliarder kroner.

Branthwaite rygtedes navnlig til Manchester United i forbindelse med det forgangne transfervindue, der sluttede i ultimo august. De Røde Djævle fik afvist to bud på Everton-midtstopperen, mens Newcastle var tæt på at hente Guehi, men man kunne ikke nå til enighed om en overgangssum med Crystal Palace.

Joel Matip forlod Liverpool i sommer, mens Virgil van Dijk er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med The Reds.

Læs også: Plan B for Alexander-Arnold: Real Madrid vil hente Premier League-stjerne

The Reds har kun lukket to mål ind i seks Premier League-kampe i indeværende sæson, og derfor råder truppen i forvejen over defensiv kvalitet, men Slot ønsker mere, og da han ikke lykkedes med at sikre sig sit toptransfermål i sommer, ønsker han nu revanche.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce