Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Føles lidt som forræderi, siger Howe

Af Christian Frese
04.10.2024 Kl. 13:55

Newcastle overvejer at udvide St. James´ Park, men prisen på op mod en milliard pund har fået ledelsen til at overveje, hvorvidt man skal flytte til et nyt stadion andetsteds i byen.

Trods at kende til de økonomiske fordele ved at flytte til et nyt stadion foretrækker cheftræner Eddie Howe at blive på det legendariske stadion.

– Jeg tror, at det er svært for en som mig. Folk vil gerne kende min holdning, men jeg kender ikke alle fakta. Jeg hører ikke fordelene og ulemperne bag alle beslutninger, siger Howe ifølge The Telegraph og fortsætter:

– Jeg tror, at mit naturlige instinkt altid vil være at blive på St. James´ Park. Det er et utroligt sted at spille fodbold. Det er vores hjem. Så at tænke over at flytte et andet sted hen føles lidt som forræderi mod et sted, som har gjort os godt.

– Men vi er klar over, at vi som fodboldklub skal øge vores indtægt. Så folk med flere hjerneceller end mig vil tage beslutningen til fordel for den langsigtede fremtid af fodboldklubben.

Howe understreger, at beslutningen er ekstremt vigtig og en, hvor man ikke kan gøre alle tilfredse. Englænderen selv har et nært forhold til St. James´ Park, som han besøgte for første gang i 2016 og har haft som hjemmebane siden slutningen af 2021.

– Jeg elsker at være der. Jeg elsker at opleve kampe der, og jeg elsker at vinde der. Det er det bedste. Første gang, at jeg styrede et hold (Bournemouth, red.) der, tænkte jeg: ”Wow, jeg har aldrig været på et stadion helt som det.”.

St. James´ Park kan efter planen blive udvidet fra 52.000 til 65.000 pladser. En udvidelse vil være billigere end et helt nyt stadion, som The Telegraph tidligere har meldt vil koste mellem to og tre milliarder pund.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce