Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Her havner Pogba formentlig

Af Christian Frese
05.10.2024 Kl. 10:47

Paul Pogbas karantæne udløber den 11. marts 2025, men Juventus vil ophæve hans kontrakt, der løber til 2026.

Det skriver La Gazzetta dello Sport, der mener at vide, at kontrakten er omkring 10 millioner euro værd om året.

I stedet er franskmandens næste klub med stor sandsynlighed beliggende i USA.

  

Pogba kan vende tilbage tidligere end ventet, da CAS, efter en anke fra Pogba, har forkortet hans dopingdom (fra september 2023) fra fire år til 18 måneder.

– Mareridtet er forbi. Jeg kan ikke vente på den dag, hvor jeg kan vende tilbage for at jagte mine drømme. Jeg var sikker på, at jeg aldrig bevidst har forbrudt mig mod anti-dopingreglerne ved at tage et kosttilskud på råd af min læge, hvilket ikke kan påvirke eller forbedre præstationerne hos mandlige atleter, skriver Pogba på sine sociale medier.

Franskmanden blev taget for testosteron metabolitter, der blev fundet i en blodprøve efter en kamp mod Udinese.

Under dopingkarantænen har Pogba angiveligt blot fået 2.000 euro om måneden i løn, og hans trøje nummer 10 er allerede blevet givet videre til Kenan Yildiz. Den tidligere verdensmester har måttet træne alene, men det får altså snart en ende.

Bare ikke i Juventus, hvor midtbanemanden nåede at spille 190 kampe over to ophold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce