Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Bukayo Saka er ikke verdensklasse

Af Christian Frese
05.10.2024 Kl. 12:01

Bukayo Saka har leveret mere end 20 målinvolveringer i de seneste to sæsoner, og den unge englænder er kommet bragende ud til denne sæson med et mål og fem oplæg i seks kampe.

Men ifølge den tidligere Spurs-spiller Jamie O’Hara, som spillede noget af sin ungdomsfodbold i Arsenal, er Saka ikke i verdenseliten.

– Bukayo Saka er ikke verdensklasse. Han er en stor spiller på et rigtig godt hold, men jeg kigger på gutter som Cole Palmer og Lamine Yamal, som i min optik er verdensklasse-spillere. De er et niveau over Saka. Så simpelt er det, siger O´Hara på Grosvenor Sport.

Særligt Palmer har O´Hara høje tanker om.

– Yamal ser ud til at blive stjernespilleren i Barcelona i de kommende år, og du ved, at de vil vinde trofæer med ham. Så jeg har ham over Saka. Palmer ligner også den bedste spiller i Premier League, hvilket betyder, at du kan argumentere for, at han er den bedste spiller i verden.

– Jeg bliver måske lidt revet med, men Palmer ser ud til at kunne alt på en fodboldbane. Intet går ham på. Som jeg siger, Saka er en stor spiller, men Palmer er på et andet niveau. Palmer leverede 33 målinvolveringer overfor Sakas 25 i den seneste sæson. Ingen havde flere end Chelsea-spilleren i Premier League.

Jamie O’Hara var i Arsenal mellem 1998 og 2003. Derefter var han ejet af Tottenham i otte år. Hans karriere nåede siden forbi klubber som Wolves, Blackpool og Fulham. Han stoppede i 2020.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce