Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne skadet i smal Liverpool-sejr

Af Morten Bruun Jørgensen
05.10.2024 Kl. 15:26

Skarpheden var langt fra optimal, men Liverpool vandt alligevel udekampen mod Crystal Palace.

Diogo Jota blev matchvinder med en tidlig scoring i første halvleg.

Læs også: Palace snydt for straffespark, siger ekspert

Derudover havde Mohamed Salah og især Diogo Jota flere muligheder for at score yderligere for Liverpool, men Arne Slots mandskab havde glemt kynismen foran mål.

Dog kunne den hollandske træner glæde sig over, at defensiven igen stod fint og kun tillod Crystal Palace meget få chancer. Og i målet var Alisson tilbage og diskede op med et par gode redninger.

Brasilianeren måtte med 13 minutter tilbage udgå med en skade, og i stedet var debut til Vitezslav Jaros.

Læs også: Storklub forhandler med Salah

Med sejren bevarer Liverpool førstepladsen i Premier League, som ingen andre klubber kan snuppe i denne runde.

Statistik fra kampen

– Liverpool er ubesejret i deres seneste 143 Premier League-kampe, hvor de har været foran ved pausen.

– Dioga Jota har nu været involveret i 13 scoringer i sine seneste 14 kampe fra start i Premier League. 

– Liverpool er det eneste hold i Premier League, der ikke har indkasseret en scoring i første halvleg denne sæson. 

– Diogo Jota har nu spillet 48 Premier League-kampe, hvor han har scoret, uden at tabe. Kun Gabriel Jesus og James Milner har spillet flere kampe, hvor de har scoret, uden at tabe.

– Trent Alexander-Arnold er den første forsvarsspiller til at skabe 15 chancer i denne Premier League-sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce