Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sæsonens første fyring på vej?

Af Morten Bruun Jørgensen
05.10.2024 Kl. 18:25

Wolverhampton har fået en katastrofal start på sæsonen.

Lørdag eftermiddag blev den forværret med et nyt nederlag på udebane mod danskerklubben Brentford, der udstillede Gary O’Neils mandskab.

Læs også: Katastrofe: Så længe forventes Alisson at være ude

Brentford endte med at vinde 5-3 i et opgør, der bød på en ekstremt underholdende første halvleg med seks scoringer.

Wolverhampton er blot noteret for ét point efter de første syv runder af sæsonen, og manager Gary O’Neil kan formentlig mærke, at sædet brænder under ham.

Klubben fra det centrale England er blandt andet løbet ind i en stor øretæve mod Chelsea, og derudover er det også blevet til exit i Carabao Cuppen mod Brighton.

Gary O’Neil fik i sidste sæson en del rosende ord med på vejen for sit arbejde med Wolverhampton, men tingene kan gå hurtigt i fodbold.

Tiden vil nu vise, hvorvidt han bliver den første manager til at få en fyreseddel denne sæson.

Wolverhamptons næste kamp er på hjemmebane mod Manchester City efter landsholdspausen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce