Officielt: Dansker skifter til Manchester United
Chido Obi-Martin har bekræftet sit skifte til Manchester United.
I et opslag på Instagram skriver den 16-årige dansker, at han har skrevet under på sin kontrakt med den engelske storklub.
Læs også: Højlund roses til skyerne
– Jeg er meget glad for at skrive kontrakt med denne fantastiske klub. Nu er det tid til at fokusere og opnå alle mine drømme.
– Tak til alle, der har hjulpet mig med at nå så langt, skriver Chido Obi-Martin.
Obi-Martin ønskede ikke at forlænge sin kontrakt med Arsenal efter sidste sæson, og han har sidenhen trænet for sig selv.
Skiftet til Manchester United skulle nemlig først gennem en længerevarende proces, som Premier League skulle godkende.
For nylig blev det unge danske talent spottet på Old Trafford, og han har også fået taget et billede med legenden Eric Cantona.
Hos Arsenal scorede teenageren et hav af mål på diverse ungdomshold, og han fik desuden også muligheden for at træne med førsteholdet.