Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i spil til kæmpe job

Af Emil Plovgaard
06.10.2024 Kl. 10:40

Manchester United overvejer angiveligt at erstatte Erik ten Hag med Thomas Frank.

Det skriver den engelske journalist Graeme Bailey.

Læs også: Han bliver ny manager for Manchester United

På rygtebasis er den hollandske manager for Manchester United stærkt fyringstruet efter en skuffende begyndelse på 2024/25-sæsonen.

Thomas Frank har etableret sig selv som en af de mest undervurderede managere i Premier League, siden han førte Brentford op i Englands bedste række for efterhånden nogle år siden.

The Bees har gang på gang formået at flyve højere end klubbens faciliteter og umiddelbare tiltrækningskraft ellers indbyder til.

Den 50-årige dansker har opbygget et solidt mandskab. Brentford er i stand til at spille lige op med Englands bedste mandskaber.

Den danske taktiker er i stand til at levere resultater og samtidig tvinge en konkret spillestil igennem.

Det har tidligere ført til, at hans navn er bragt i forbindelse med trænerjobs hos Chelsea, Newcastle og altså Manchester United.

De Røde Djævle overvejer deres muligheder på positionen forud for den nært forestående landsholdspause, der er højsæson for fyringer.

Thomas Frank er dog ikke den eneste manager, der nævnes som mulig kandidat for at tage over efter Erik ten Hag.

Også Thomas Tuchel og Gareth Southgate er på blokken, mens Bailey dog afviser, at De Røde Djævle skulle have præsenteret Inter-manager Simone Inzaghi for et formelt tilbud.

For nylig har det ellers lydt, at Inzaghi skulle have afvist rollen hos Manchester United.

Læs også: Ni millioner kroner om ugen: Cristiano Ronaldo vil hente Premier League-stjerne

Samtidig forlyder det, hvem der tilbydes jobbet, såfremt Ten Hag bliver fyret efter søndagens kamp mod Aston Villa.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce