Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker havde aftale på plads med Arsenal

Af Emil Plovgaard
06.10.2024 Kl. 12:47

Lørdag fik vi en ny dansker på plads hos Manchester United, efter at Chido Obi-Martin tilsluttede sig klubben. Danskerens kontrakt med Arsenal udløb i sommer.

Derfor kunne De Røde Djævle hente den meget lovende angriber, og Premier League har nu fuldført sin godkendelsesproces, hvorfor der intet er til hinder for, at han nu kan sende mål ind i stribevis hos sin nye klub.

Læs også: Dansker får særlig rolle i Manchester United

– Det menes, at han havde en aftale på plads med Arsenal, men han ønskede at skifte på grund af tvivl om vejen til førsteholdsfodbold og projektet i sin helhed, siger Dharmesh Sheth, journalist hos Sky Sports, til mediets hjemmeside.

Hos Arsenal scorede teenageren et hav af mål på diverse ungdomshold, og han fik desuden også muligheden for at træne med førsteholdet. Det lokkede dog tilsyneladende ikke nok.

For nylig blev det unge danske talent spottet på Old Trafford, og han har også fået taget et billede med legenden Eric Cantona, så noget tyder på, han er ved at finde sig godt til rette hos sin nye arbejdsgiver.

– Jeg er meget glad for at skrive kontrakt med denne fantastiske klub. Nu er det tid til at fokusere og opnå alle mine drømme.

Læs også: Arsenal bliver en del af eksklusiv klub

– Tak til alle, der har hjulpet mig med at nå så langt, skrev Obi-Martin selv i et opslag på det sociale medie Instagram lørdag aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce