Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United smider point i Ten Hags skæbnekamp

Af Emil Plovgaard
06.10.2024 Kl. 16:59

Der ventede et vigtigt opgør for Erik ten Hag, der skulle forsøge at overbevise sine kritikere – og Sir Jim Ratcliffe, der var til stede på stadion – da Manchester United mødte Aston Villa i Birmingham.

Forud til opgøret havde hollænderen smidt noget af en bombe, da både Lisandro Martinez og Matthijs de Ligt blev vraget til de startende 11. I stedet blev den rutinerede stopperduo Harry Maguire og Jonny Evans valgt.

Læs også: Ikke i tvivl: United-stjerne skulle være vist ud

Der var ikke det store at skrive hjem om fra første halvleg, hvor de to mandskaber kunne gå til pause med 0-0. Det var dog et stærkt forandret United-mandskab, der gik disciplineret ind til opgøren.

Christian Eriksen fik tildelt en advarsel allerede efter to minutters spil, og dermed skulle han passe på resten af kampen.

Fra anden halvlegs begyndelse blev Noussair Mazraoui og Harry Maguire skiftet ud med skavanker.

Det var et chancefattigt opgør lige indtil et dusin minutter inde i anden halvleg, hvor både Ollie Watkins og Marcus Rashford bød sig til med afslutninger for hvert sit hold.

Bruno Fernandes var tæt på at notere sig for sit første mål i indeværende sæson, da han bragede et frispark på overliggeren. En retur faldt ned til Antony, der dog ikke kunne placere sit skud inden for målrammen.

Kampens dommer, Robert Jones, havde tekniske problemer med sit udstyr, og det tog en god håndfuld minutter at få fikset, inden kampen igen kunne genoptages.

Den ellers stærkt kritiserede Diogo Dalot leverede solidt forsvarsspil, da han blokerede, hvad der lignede en Villa-afslutning, som var gået i kassen.

Men ingen af de to mandskaber var altså i stand til at finde vej til netmaskerne.

Dermed slutter det hele 0-0 i Birmingham.

Tirsdag venter så et møde blandt Uniteds spidser, der kommer til at foregå i London. Her vil der blandt andet blive set på, om Ten Hag skal afskediges.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce