Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dobbelt afbud giver problemer for Danmark

Af Morten Bruun Jørgensen
07.10.2024 Kl. 16:14

Der er tikket to afbud ind hos det danske fodboldlandshold denne mandag eftermiddag.

Begge afbud er kommet fra spillere med deres daglige gang i Premier League, bekræfter DBU.

Læs også: Danmark kan miste brandvarm angriber

– Joachim Andersen og Christian Nørgaard har desværre pådraget sig skader i weekendens kampe, der gør, at de ikke kan nå at blive klar til de to kommende Nations League-kampe, skriver DBU. 

Landstræner Lars Knudsen har kun valgt at indkalde én erstatning, og her er valget faldet på rutinerede Joakim Mæhle. Truppen består nu af 24 spillere. 

Især Joachim Andersens afbud er en svækkelse for landsholdet, som i forvejen må undvære Andreas Christensen. 

Jannik Vestergaard, Victor Nelsson og den mulige debutant Rasmus Nicolaisen er nu de eneste tre reelle midterforsvarere i landsholdstruppen. 

Havde alle spillere været klar, ville Joachim Andersen og Andreas Christensen med al sandsynlighed havde været sikre startere.

Danmark møder lørdag aften de spanske europamestre på udebane, mens der tre dage senere venter en udekamp mod Schweiz.

Lige nu topper Danmark sin gruppe i Nations League med seks point for to kampe og en målscore på 4-0.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce