Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Massiv kritik af Klopp vælter frem

Af Morten Jørgensen
09.10.2024 Kl. 17:56

Jürgen Klopp er i dag blevet ansat som fodboldchef for Red Bull-koncernen. 

Den besked er ikke blevet vel modtaget i alle fodboldkredse – især ikke hos de mange Dortmund-fans. 

Siden Klopps mange år i klubben har tyskeren ellers stået deres hjerter nær, men ansættelsen hos Red Bull vækker harme. 

Læs også: Klopps næste job kan blive et af de største

Gennem de seneste mange år er Red Bull blevet lagt for had af mange tyske fodboldfans, der ikke har brudt sig om måden, hvordan energidrikvirksomheden har købt sig til succes i fodboldbrancen. 

Derfor er der dagen igennem også væltet en del kritik ind vedrørende Klopps valg af job. 

– Det betyder, at Klopp-æraen endelig er forbi i Dortmund-fansenes hoveder. 

– Jeg har mistet al respekt for Klopp. 

– Du har gjort dig selv til en hund, Jürgen. Du er ingenting i min bog længere. 

Sådan lyder tre af de mange beskeder, som den tidligere Liverpool-manager har fået med på vejen på sociale medier ifølge The Telegraph.

Hos Red Bull er glæden derimod enormt stor over at have ansat Klopp. 

– Vi er meget stolte over denne aftale, som uden tvivl er den stærkeste i Red Bulls fodboldhistorie, siger administrerende direktør Oliver Mintzlaff. 

Klopp forlod Liverpool efter sidste sæson, og han starter i sit nye job den 1. januar 2025.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce