Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: City og Arsenal jagter samme midtbaneprofil

Af Christian Frese
10.10.2024 Kl. 15:49

Både Manchester City og Arsenal har Torinos Samuele Ricci på listen over transfermål til januar.

Det erfarer Caught Offside.

Ifølge mediet forventer Torino at modtage bud på omkring 370 millioner kroner på midtbanespilleren, som har imponeret i Serie A i denne sæson. Arsenal og City vil dog kun byde omkring 230 millioner kroner, lyder det.

I september skrev italienske medier, at Torino forsøger at forlænge spillerens kontrakt til 2029. Lige nu løber den kun til 2026.

I City vil Ricci glide ind som en oplagt erstatning til Rodri, mens Arsenal kan bruge ham som alternativ til Thomas Partey og Declan Rice.

Torino hentede 23-årige Ricci permanent i Empoli for to år siden. Dengang kostede han 65 millioner danske kroner. Han har været fast mand lige siden og spillet sig på landsholdet, hvor han er oppe på fire kampe.

Få her alle de bedste Arsenal-nyheder

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce