Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Han er den mest sandsynlige afløser for Ten Hag

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 17:09

Manchester United-ledelsen var tirsdag samlet til et stormøde i London. Her var Erik ten Hag og hollænderens fremtid et af emnerne.

Indtil videre har hollænderen formået at beholde sit job, og i sommer blev han sågar tildelt en forlængelse.

Læs også: United-profil ude efter nye hjerteproblemer

De Røde Djævle ligger i øjeblikket placeret som nummer 14 i Premier League. Klubben har ikke vundet i de seneste fem kampe.

Ifølge avisen The Independent blev der fremlagt en række argumenter for, hvorvidt Ten Hag skulle blive eller ej.

Sir Jim Ratcliffe, Uniteds medejer, forlangede, at alle realistiske scenarier blev tænkt gennem.

Der har ikke været nogen officiel udmelding angående Ten Hags fremtid, men under mødet kom det frem, at Thomas Tuchel er den mest sandsynlige afløser, såfremt man skulle finde frem til at kappe alle bånd med hollænderen.

Tuchel blev også anset højt af United-ledelsen i sommer. Tyskeren var sågar til middag med Ratcliffe i en periode, hvor klubben også var i snak med andre managere.

Han var efter sigende tæt på at lande jobbet. Årsagen til, at det ikke skete, var imidlertid ikke-fodbold-relateret, lyder det.

I et interview for nylig, slog Ratcliffe sin opbakning til Ten Hag fast.

– Jeg kan godt lide Erik. Jeg mener, han er en meget god træner, men i sidste ende er det ikke mit kald.

– Det hold, der driver Manchester United har kun været sammen siden juni eller juli. De var der ikke i januar, februar, marts eller april.

Læs også: Southgate afslører: Bliver ikke United-træner

– Omar Berrada og Dan Ashwort kom først i juli. Man kan nærmest tælle det i uger. De har ikke været her længe, så de er nødt til at vise deres værdi og træffe nogle meningsfulde beslutninger, lød det fra Ratcliffe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce