Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City har første januarsigning på plads

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 18:45

Manchester City har allerede sin første signing til det kommende transfervindue i januar på plads.

Sådan lyder meldingen nu fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Læs også: Vil hente Salah og De Bruyne i 2025

Der er tale om den 17-årige venstre back Christian McFarlane, der skifter til klubben fra den amerikanske søsterklub New York City FC.

– Manchester City vil hente den i 2007 fødte talentfulde venstre back Christian McFarlane i januar 2025. Aftalen er på plads som ventet.

– Manchester Citys akademi og City Football Group bringer nu endnu et stort talent ind fra USA efter Cavan Sullivan, skriver Romano på det sociale medie X.

McFarlane blev født i England og har repræsenteret The Three Lions på U18-niveau.

Der er imidlertid dårligt nyt til City i jagten på Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen.

The Cityzens har længe anset Wirtz som en naturlig efterfølger til Kevin de Bruyne, der har kontraktudløb i sommeren 2025.

Men en ny melding fra Sky Sport i Tyskland melder, at Wirtz ventes at ville skrive under med Bayern München fra næste kalenderår.

Foruden McFarlane ventes Manchester City at være på udkig efter en ny midtbanespiller til januar.

Midtbanestjernen Rodri er ude for resten af sæsonen, og derfor overvejer klubben flere muligheder.

Læs også: City og Arsenal jagter samme midtbaneprofil

Blandt andre nævnes Martin Zubimendi fra Real Sociedad, der ellers blev rygtet til Liverpool i sommerens løb. Zubimendi har dog angiveligt besluttet sig for at skifte til en anden klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce