Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Siger nej til Manchester City

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 19:40

Tirsdag kom det frem, at den nuværende fodbolddirektør i Manchester City, Txiki Begiristain, forlader sin stilling ved slutningen af sæsonen.

Og de forsvarende Premier League-vindere er allerede begyndt sin søgen efter deres nye mand.

Læs også: Manchester City har første januarsigning på plads

Og klubben har da også allerede fået det første afslag.

Således ønsker Quique Cárcel, der er Gironas sportsdirektør, ikke at foretage skiftet til Manchester City. Det rapporterer RAC1.

Spanieren har fået et tilbud om at blive Begiristains efterfølger hos den engelske klub.

Men den 50-årige spanier har sagt nej til tilbuddet.

Cárcel har været sportsdirektør hos Girona siden 2014. Hans nuværende aftale gælder frem til 2027.

Manchester City ejes af City Football Group, der også ejer en andel af den spanske klub.

Til trods for forbindelsen mellem de to klubber, har The Cityzens tilsyneladende ikke haft held i deres forsøg på at opdrive Cárcel.

RAC1 bedyrer, at han har afvist tilbuddet for at koncentrere sig om Girona, hvor han vil fortsætte. Klubben kvalificerede sig i den forgangne sæson til Champions League.

Det er ikke sikkert, at det kun er Begiristain, der forlader City. Klubbens nuværende manager, Pep Guardiola, har kontraktudløb i slutningen af sæsonen. Det er ikke sikkert, at spanieren fortsætter på sin post.

Læs også: Vil hente Salah og De Bruyne i 2025

Favoritten til at efterfølge Begiristain er imidlertid udpeget.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce