Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool har aftale på plads med Serie A-stjerne

Af Emil Plovgaard
11.10.2024 Kl. 14:50

Trent Alexander-Arnold er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med Liverpool.

Real Madrid kredser om ham som sultne gribbe, idet der endnu ikke er nogen garanti på, at karrieren fortsætter på Anfield.

Læs også: United-legende revser Christian Eriksen

En bekymrende situation for Arne Slot og kompagni, der kan risikere at miste en af sine største stjerner på en fri transfer.

Men nu forlyder det, at Liverpool allerede har en afløser på plads.

Mediet Caught Offside kan således berette, at Liverpool menes at have en aftale på plads med Denzel Dumfries fra Inter.

Hollænderen kan hentes på en fri transfer næste sommer, og det har The Reds angiveligt tænkt sig at gøre.

Således mener den italienske klub, at Dumfries ikke vil skrive under på en kontraktforlængelse, fordi han allerede har indgået en aftale med Premier League-klubben.

Dumfries er tre år ældre end Alexander-Arnold, da han vil fylde 29 år næste sommer. Der bør dog fortsat være to-tre gode år tilbage i hollænderen.

Liverpool foretog kun en enkelt reel signing i form af Federico Chiesa i sommer. Alligevel er det blevet til en fornem begyndelse på sæsonen for The Reds.

Ved landsholdspausen indtager Liverpool førstepladsen i Premier League med 18 point efter syv kampe.

Læs også: Joël Matip i chok-comeback?

Derudover er klubben også kommet godt fra land i den nye Champions League-sæson. Her er det blevet til sejre over AC Milan og Bologna.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce