Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal på vej med historisk kontrakt

Af Emil Plovgaard
12.10.2024 Kl. 12:15

Arsenal er på vej til at skrive klubhistorie.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Transfers.

Læs også: Tre nye tiltag træder i kraft i Premier League

Således har klubben fra det nordlige London tænkt sig at gøre Ethan Nwaneri til den tredje bedst betalte teenager i ligaens historie til marts næste år. Og han bliver dermed den dyreste teenager i klubben.

Den 17-årige midtbanespiller kan skrive under på en femårig kontrakt, der vil indbringe ham 535.000 kroner om ugen.

Det er en aftale, der vil sætte ham op ved siden af Kobbie Mainoo fra Manchester United, der ventes at skrive under på en kontrakt i samme størrelsesorden.

Nwaneri fylder 18 år til marts, og det er angiveligt årsagen til, at kontrakten nu skal forbedres.

Til sammenligning tjener Nwaneri omtrent 28.000 kroner om ugen i øjeblikket.

Archie Gray fra Tottenham og Leny Yoro fra Manchester United er de to teenagere i Premier League, der tjener mere, end hvad Nwaneri kommer til at tjene.

Sidstnævnte er klart den bedst betalte med sin ugeløn på godt en million kroner.

Nwaneri fik sin debut for Arsenal som blot 15-årig i 2022.

Læs også: Her er de ni dyreste signings i Premier League-historien

Nu får han chancer på klubbens førstehold med mere en regelmæssig basis. Det er blevet til flere førsteholdsoptrædener end i de to foregående tilsammen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce