Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To stjerner forlænger med Liverpool - en tredje smutter, siger ekspert

Af Emil Plovgaard
12.10.2024 Kl. 12:44

Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold er alle gået ind i det sidste år af deres kontrakter hos Liverpool.

Det har ført til spekulationer om, at de tre verdensstjerner kan forlade klubben kvit og frit.

Læs også: Dobbeltexit på vej? Liverpool i kontakt med med Roma-stjerne

En række storklubber i Europa og uden for kontinentets grænser lurer på de omtalte spillere.

Den tidligere Liverpool-spiller James McAteer forudsiger, at The Reds vil formå at lande forlængelser med både Salah og van Dijk, mens man altså mister Alexander-Arnold til fordel for Real Madrid.

Det er i særdeleshed bekymrende “nyt” om 26-årige Alexander-Arnold, der altså kommer til at tilbringe den bedste tid af sin karriere i den spanske hovedstad, såfremt McAteers forudsigelse kommer til at stå mål med virkeligheden.

McAteer blev bedt om at drage paralleller mellem Alexander-Arnold og klublegenden Steven Gerrard.

– Dagene, hvor spillerne kun er at finde i én klub hele deres karriere, er forbi.

– Jeg tror ikke, man kommer til at se en type som Steven Gerrard igen.

– Jeg tror ikke, den holder længere.

– Der er så meget mere i fodboldverdenen nu. Kontrakter uden for banen, lukrative aftaler andre steder. Real Madrid ændrer hele landskabet for Trent som person og som sportsmand.

– Det åbner hans verden for nye muligheder. Det er Real Madrid. Spanien. Et andet sprog, en anden kultur.

Har vundet alt hos Liverpool

– Han har vundet alt hos Liverpool. Det er ikke sådan, at han vil kigge tilbage på sin karriere og ønske, at han havde vundet ligaen. Det gjorde Steven Gerrard. Stevens sportslige målsætning i sin karriere var at vinde ligaen med Liverpool. Han gjorde det næsten, men det faldt sammen mod slutningen.

– Havde Liverpool ikke vundet ligaen under Klopp, havde det måske skabt et incitament til Trent om at blive. 

– Jeg tror personligt, Trent smutter, Salah bliver, og Virgil van Dijk vil skrive under på en kortvarig kontrakt. Det er det, jeg forestiller mig, der vil ske, siger McAteer ifølge Daily Mirror.

Læs også: Real Madrid-stjerne afviser skifte til Liverpool

McAteer spillede 139 kampe for Liverpool i perioden fra 1995 til 1999.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce