Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt alliance kan blive nøglen: Manchester City har udpeget Guardiola-afløser

Af Emil Plovgaard
16.10.2024 Kl. 16:12

Manchester City overvejer at hente Sporting CP’s nuværende cheftræner, Rúben Amorim, såfremt Pep Guardiola forlader klubben inden for den nærmeste fremtid.

Det skriver den normalt troværdige avis The Guardian.

Læs også: Afsløring: Tuchel var ikke førstevalg hos England

39-årige Amorim er en tæt allieret af Hugo Viana fra Sporting CP, der næste år skal fungere som fodbolddirektør hos Manchester City.

Derfor er der en forbindelse mellem Amorim og Viana, som kan føre til noget helt konkret; nemlig en ansættelse.

Portugisiske Amorim har været på radaren hos adskillige topklubber i et stykke tid.

I sommer var han i spil til at afløse Jürgen Klopp hos Liverpool. Muligheden glippede dog til syvende og sidst for Amorim, der måtte se sig slået af Arne Slot, der er startet som lyn og torden hos The Reds.

Senere blev han også sat i forbindelse med West Ham. Forbindelsen til klubben fra det østlige London blev så konkret, at han fløj til den engelske hovedstad for at mødes med The Hammers, der søgte efter en afløser for David Moyes.

Han vendte dog hjem til Portugal uden en underskrevet aftale.

Efterfølgende undskyldte han over for de ansatte i Sporting, da man kunne tvivle på hans loyalitet.

Amorim vandt sit andet portugisiske mesterskab med Sporting i den forgangne sæson. De gode præstationer har gjort, at han er i høj kurs blandt mange klubber. På rygtebasis blev han for nylig kædet sammen med Manchester United, hvor Erik ten Hag i øjeblikket kæmper for sit job.

Premier League-klubber har tidligere brændt nallerne på Amorism velfungerende mandskab.

Læs også: Guardiola har allerede udpeget sin egen afløser

I 2022 måtte Tottenham se sig slået af den portugisiske storklub i Champions League, og året røg Arsenal ud af Europa League til klubben fra Lissabon.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce