Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel indgik aftale med United: Derfor blev det England i stedet

Af Emil Plovgaard
16.10.2024 Kl. 16:36

Thomas Tuchel blev onsdag officielt præsenteret som ny landstræner for England.

Her var han samlet til et pressemøde, hvor han tog imod alverdens spørgsmål fra den globale fodboldpresse.

Læs også: Afsløring: Tuchel var ikke førstevalg hos England

Inden han blev præsenteret som Englands nye landstræner, blev den 51-årige tysker også sat i forbindelse med jobbet hos Manchester United.

Der har været heftig spekulation angående Erik ten Hags fremtid hos De Røde Djævle.

Tuchel blev stillet et spørgsmål om, hvorfor han har valgt England frem for United. Svaret, der henviste til en vision udlagt af det engelske fodboldforbunds administrerende direktør, Mark Bullingham, lød som følger.

– Fordi idéen og måden, hvorpå John og Mark præsenterede det på, var meget hurtig og meget spændende. Det var tillidsfuldt og meget direkte.

– Det var grundlæggende set beslutningen om at vælge dette job og ikke et fravalg af alle andre jobs.

– I vil også forstå, at jeg ikke vil kommentere på enkelte spillere i dag og bestemt heller ikke kommentere på andre klubber, siger Tuchel ifølge Manchester World.

Fornyet interesse fra Manchester United tidligere på måneden, der fulgte i kølvandet på en skuffende sæsonstart, betød, at det engelske fodboldforbund lige pludselig skulle handle hurtigt, såfremt de ikke skulle miste Tuchel.

En kilde kunne fortælle til Manchester Evening News, at Tuchel havde indgået en mundtlig aftale om at overtage roret hos Manchester United. Det er dog noget, der bliver benægtet af ansatte i klubben.

Læs også: ‘Nervøs’ Thomas Tuchel lover de engelske fans én ting

Den nye udvikling betyder, at United er nødt til at se sig om efter en anden manager. Hvis de altså skiller sig af med Erik ten Hag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce