Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjernespiller går mest i Premier League

Af Morten Jørgensen
17.10.2024 Kl. 09:46

I en fodboldverden, hvor data fylder mere og mere, kan man finde statistikker på næsten alt. 

Det er således også muligt at finde statistik på, hvilke spillere der i denne sæson har gået længst under kampene i Premier League. 

Læs også: Solskjær kan alligevel blive landstræner

Det er en liste, som bliver toppet af Manchester City-stjernen Erling Haaland. Nordmanden har indtil videre gået 28,2 kilometer i de syv kampe, han har spillet. 

Det er 700 meter mere end Max Kilman fra West Ham, som ligger nummer to på listen. Sådan skriver BBC med udgangspunkt i data fra Opta.

Med til historien hører dog også, at Haaland er den spiller hos Manchester City, som har lavet flest spurter. 

Faktisk er der i alt seks spillere, som både har gået flest kilometer for deres klub og samtidig også udført flest sprints. 

BBC kan samtidig også løfte sløret for, at Willy Boly er den spiller, som bruger den største del af sin spilletid på at gå rundt. 

Hele 78,5 procent af tiden, hvor Boly er på banen, foregår det gående. 

Statistikken tager kun udgangspunkt i markspillere, for ellers ville målmændene formentlig toppe listen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce