Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea får kæmpe kapitalindsprøjtning

Af Morten Jørgensen
17.10.2024 Kl. 10:11

Der er blevet brugt mange milliarder kroner på nye spillere i de seneste par år hos Chelsea. Samtidig har klubben dog også været dygtig til at sælge spillere og skære ned på udgifter. 

London-klubben har dog kørt med et stort underskud, om end der ikke er problemer med de økonomiske regler. 

Læs også: Danmark reddet af stor fejl

Nu går meldingen dog på, at Chelsea har fået en stor kapitalindsprøjtning, og at det er klubbens ejere, som står bag. 

Ifølge Football Insider har Chelsea fået en indsprøjtning på 1,7 milliarder kroner fra ejerne i form af nye aktier. 

I alt er 19 millioner aktier blevet købt, og de er delt op i 12,5 millioner A-aktier og 6,5 millioner B-aktier. 

Hver enkelt aktie er blevet købt for 89,26 kroner, hvilket giver et samlet beløb på omkring 1,7 milliarder kroner. 

For nylig har der været en smule uro på de indre linjer hos Chelsea om, hvem der skal eje klubben. 

Bloomberg kunne således fortælle, at Todd Boehly vil købe Clearlake Capital ud. Clearlake Capital ejer 61,5 procent af klubben og sidder derfor på magten. 

Boehly er som en konsekvens deraf også reduceret til blot at være investor i Chelsea, mens Behdad Eghbali som repræsentant for Clearlake Capital har det store ansvar. 

I sidste måned blev Boehly og Eghbali dog set sidde sammen til en af Chelseas kampe.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad kapitalindsprøjtningen kommer til at betyde for Chelsea.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce