Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Manchester United - Brentford

Af Morten Jørgensen
17.10.2024 Kl. 12:32

Premier League er tilbage efter landsholdspausen, og lørdag venter et rigtig danskeropgør.

Her tager Manchester United imod Brentford hjemme på Old Trafford, og der er stort set dømt danskergaranti.

Hos Manchester United ligner det, at både Christian Eriksen og Rasmus Højlund kan komme til at starte.

Læs også: Stort opgør om prestige venter

Erik ten Hags mandskab er hårdt ramt af skader i forsvaret, hvor Harry Maguire, Luke Shaw, Tyrell Malacia og Noussair Mazraoui ventes ude.

Derudover er både Kobbie Mainoo, Manuel Ugarte, Alejandro Garnacho, Amad Diallo og Mason Mount tvivlsomme til opgøret.

Brentford har for vane at spille med danskere fra start, men der er spørgsmålstegn ud for tre af de fire danskere.

Mikkel Damsgaard, Christian Nørgaard og Mathias Jensen missede således alle de seneste landskampe grundet skader. Mads Roerslev er derimod fit, men han ser ud til at have mistet sin startplads.

Herunder kan du se vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op til opgøret.

Manchester United (4-2-3-1): Onana; Dalot, De Ligt, Evans, Martinez; Casemiro, Eriksen; Garnacho, Fernandes, Rashford; Højlund

Brentford (3-5-2): Flekken; Van den Berg, Pinnock, Collins; Ajer, Janelt, Nørgaard, Damsgaard, Lewis-Potter; Schade, Mbeumo

Der er kampstart klokken 16.00, og kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce