Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spændingen stiger: City-sagen tager en ny drejning

Af Emil Plovgaard
17.10.2024 Kl. 16:30

Manchester City er blevet sigtet for brud på de økonomiske regler hen over en niårig periode fra 2009 til 2018.

Ifølge Premier League har klubben brudt reglerne ved ikke at tilbyde nøjagtig økonomisk information.

Læs også: Pogba afslører: Afviste Guardiola

Klubben nægter dog skyldig i alle anklager, og man vil have renset sit navn gennem domstolene.

En høring af klubben begyndte i sidste måned. Høringen er i gang, og den foregår i al stilhed, så der slipper ikke mange informationer ud til offentligheden.

Det blev hævdet vidt og bredt, at høringen ville vare i alt 10 uger og altså dermed få sin afslutning i begyndelsen af 2025.

Men afgørelsen kommer før det, skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.

Således vil offentligheden allerede få udfaldet at vide før slutningen af 2024, forventes det.

Alvorlige bøder, pointstraf eller tvangsnedrykning er blandt de potentielle straffe, der kan komme i spil, såfremt klubben bliver kendt skyldig.

I samme ombæring har der været spekulationer om Pep Guardiolas fremtid. Den catalanske mestertræner har kontraktudløb ved udgangen af denne sæson, og der har været hvisken i krogene om, at han kan forlade klubben, nu hvor fodbolddirektør Txiki Begiristain vinker farvel til klubben i sommeren 2025.

Men City vil ifølge The Athletic forsøge at få Guardiola på andre tanker. Selv har catalaneren forsvaret klubben indædt i forhold til den igangværende sag.

– Jeg er en del af denne klub, dybt inde i mine knogler. Jeg er en del af denne klub, jeg er ikke kun manager. Jeg elsker denne klub, og sådan vil det altid være. Det kan ikke være anderledes, givet den måde, klubben har behandlet mig på fra dag et. Det er umuligt, fortalte Guardiola for nylig.

I det italienske TV-show Che Tempo Che Fa fortalte Guardiola for nylig dog, at fremtiden endnu var uafklaret.

Læs også: Stjernespiller går mest i Premier League

– Lad os se, hvad der sker med min fremtid. Jeg er stadig nødt til at reflektere over og beslutte mig for, hvad jeg gør.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce