Rettighedshaver hæver priserne
Fremover bliver det dyrere at være abonnent hos Disney+, der har rettighederne til Europa League og Conference League i denne sæson.
I hvert fald på nogle af abonnementstyperne.
Disney+ Standard stiger fra 79 til 89 kroner om måneden, mens Disney+ Premium stiger fra 109 til 129 kroner om måneden.
Disney+ Standard med reklamer bliver dog på 49 kroner om måneden, som har været prisen indtil nu. Med i den pakke er det fortsat muligt at se sport – blot med reklamer.
Det bliver derfor ikke nødvendigvis dyrere at se fodbold hos Disney+.
Læs også: Foreslår David Nielsen som landstræner
De nye priser træder omgående i kraft for nye kunder, mens priserne stiger for eksisterende kunder per 21. november.
Europa League har i denne sæson engelsk deltagelse af Manchester United og Tottenham, mens Conference League har engelsk deltagelse af Chelsea.
Chelseas næste europæiske opgave er et møde med græske Panathinaikos. I Europa League skal Manchester United op imod tyrkiske Fenerbahce, mens Tottenham krydser klinger med hollandske AZ.
Alle tre kampe finder sted i den kommende midtuge.