Bekræfter interesse i Salah: Det er op til ham
Mohammed Salahs nuværende kontrakt med Liverpool udløber efter denne sæson.
Det har naturligt fået flere til at spekulere i, om den igangværende sæson bliver Salahs sidste på Anfield.
Flere Saudi-Arabiske klubber har været meldt interesserede i Liverpools stjernespiller, og der er noget om snakken.
Læs også: Endnu en spiller rygtes som Salah-afløser
Det bekræftes nu af Michael Emenalo, der er præsident for ligaen i Saudi-Arabien.
– Jeg tror, det er op til Mo (Mohamed Salah, red.).
– Historierne om, at vores hold var ude efter ham, var rigtige. Det er rigtigt, at der var en interesse, men ligesom med Osimhen, det er OK for mig at have en interesse i at signe Mo, men klubben skal have en interesse i at lade ham gå, og hvis det ikke kan gå op, har du ikke en aftale.
– Grundlæggende ville Liverpool ikke sælge, og hvilken pris var vi villige til at betale? Jeg føler ikke, spilleren var klar til at komme, fordi han følte, at han havde noget, han skulle gøre færdigt, lyder det fra Michael Emenalo i podcasten The Obi One Podcast ifølge Goal.
Mohamed Salah og Liverpool møder søndag Chelsea på Anfield.