Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker får flot stilling hos Arsenal

Af Morten Jørgensen
21.10.2024 Kl. 16:18

I de kommende tre år kommer en dansker til at have en indflydelsesrig stemme hos Arsenal

Thomas Ballegaard er således blevet genvalgt til Arsenal FC’s Advisory Board i London. 

Arsenal Denmark oplyser, at han er blevet genvalgt som repræsentant for alle internationale fans, og at han overbevisende vandt foran kandidater fra blandt andet Egypten, USA og Japan. 

Læs også: Derfor var Saliba-udvisning en fejl

– Jeg ikke tænkt mig at klæbe til taburetten for tid og evighed. Andre skal også have lov, men jeg føler ikke, at jeg har afsluttet min mission i Arsenals Advisory Board endnu, og derfor tager jeg med glæde og stolthed imod dette genvalg, siger Thomas Ballegaard til Arsenal Denmark. 

Han gør samtidig opmærksom på, hvad hans mærkesag kommer til at blive i de kommende år.  

– Udbuddet af billetter til Emirates Stadium står slet, slet ikke mål med efterspørgslen i disse dage, hvilket naturligvis er positivt, men det er tydeligt, at særligt billetkvoten til udenlandske fanklubber er sakket bagud, siger han blandt andet. 

Arsenal oprettede et Advisory Board efter balladen om Super League i foråret 2021. Det betyder nu, at der er fans som Thomas Ballegaard, som har fået en stemme i klubben. 

Til møderne er Arsenals ledelse repræsenteret ved blandt andet ejeren Josh Kroenke og direktøren Richard Garlick. 

Thomas Ballegaard har i de seneste år blandt andet også kunne ses på skærmen som Arsenal-repræsentant i Viaplay-programmet PL-parlamentet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce