Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tunnel-drama efter blodigt kaos på Old Trafford

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 15:23

Inden lørdagens kamp mod Brentford på Old Trafford havde Manchester United ikke vundet i fem kampe.

Det ændrede sig dog, da klubben kom tilbage efter at have været bagud og snuppede en 2-1-sejr.

Læs også: Forlod United i sommer: Nu forklarer han hvorfor

Ved pausen var der imidlertid ikke god stemning på Drømmenes Teater, hvor der var kraftige appeller i forbindelse med en situation, der førte frem til Brentfords føringsmål.

Matthijs de Ligt havde pådraget sig et sår i hovedbunden, og det kastede en masse blod af sig. Til trods for, at lægeteamet ad flere omgange havde lappet hollænderen med diverse bandager, blev disse ved med at gå op.

Derfor blev De Ligt sendt ud til behandling direkte inden et hjørnespark til Brentford. På hjørnesparket kunne gæsternes Ethan Pinnock så stige til vejrs og bringe The Bees foran.

Noget, United-folkene var stærkt utilfredse med. Det fik kampens dommer, Sam Barrott, og fjerdedommer, Gavin Ward, da også at føle i pausen.

Her fortsatte protesterne fra assistenttræner Ruud van Nistelrooy og United-manager Erik ten Hag i spillertunnelen. 

– Van Nistelrooy fortsatte sine protester nede i tunnelen, mens den tidligere United-midtbanespiller og nuværende tekniske direktør Fletcher ventede inden for, hvor han verbalt konfronterede dommer Sam Barrott og fjerdedommer Gavin Ward.

– FA vil nu vente på dommerens bemærkninger, inden de beslutter sig for, om de skal skride til handling, rapporterer The Sun.

Ten Hag udtalte efter kampen, at han var uforstående overfor dommerens beslutning.

– Vi følte os uretfærdigt behandlet ved pause, og vi brugte det som benzin til udligningen.

– Vi ved ikke, hvorfor dommeren tog en af vores vigtigste spillere ud på et kritisk øjeblik. Det var tørt blod. Det er sket før.

– Og så på et kritisk øjeblik som et defensivt hjørnespark, som er deres styrke, hvor de bringer deres bedste hovedstødsspillere med frem, og så slår Brentford kapital på det. Naturligvis er man frustreret, lød det efter kampen fra Ten Hag.

Thomas Frank var dog uenig og mener, at dommeren gjorde det rigtige.

Læs også: Ikke kun PSG: To nye bejlere til Rashford

– Jeg mener, det er godt dommerarbejde, hvis jeg skal være ærlig. Hvis Manchester United tog hjørnesparket, og vi havde taget Nathan Collins ud, fordi han blødte, så ville de have taget hjørnesparket, svarede danskeren.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce