Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah stiller ét krav til forlængelse med Liverpool

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 19:06

Mohamed Salah kom til at snakke over sig, da Liverpool i september nedlagde Manchester United på Old Trafford.

Her fortalte egypteren, at han var i gang med det sidste år hos Liverpool. Noget, der førte til store hovedbrud blandt Liverpool-fanbasen.

Læs også: ‘Meget stor sandsynlighed’: Ny melding om Alexander-Arnold

Siden da er klubbens cheftræner, Arne Slot, blevet spurgt ind til Salahs kontraktsituation ved næsten hver eneste pressekonference.

Egypteren spiller fortsat en stor rolle på Liverpools mandskab, hvor han står noteret for syv mål og seks oplæg i klubbens 11 kampe hidtil.

Derfor er det naturligt at søge svar og en eventuel afklaring på hans fremtid. For det lader til, at spillet om en ny kontrakt er i gang.

Mediet Football Insider kan nu udlægge Salahs krav til en ny kontrakt. Det forlyder, at egypteren ønsker at sikre sig en ‘massiv’ kontrakt med tre års varighed.

Således vil en ny kontrakt gælde frem til 2027, skriver mediet.

Ligeledes lyder det, at det at blive hos Liverpool er Salahs foretrukne ønske, uanset hvad et tilbud fra Saudi-Arabien ville kunne bringe ham af gage.

En treårig kontrakt vil betyde, at Salah er at finde hos Liverpool, til han er 35 år.

Football Insider skriver endvidere, at Liverpool ikke er bekymret i forhold til, at Salah allerede har en aftale på plads med en klub fra Saudi-Arabien.

Liverpool-legenden Jamie Carragher er kommet med et særligt bud på, hvorfor han tror, at Salah skriver under på en ny kontrakt. Med sit mål mod Chelsea ryger egypteren op på en delt niendeplads på Premier Leagues samlede topscorerliste. At kravle yderligere op på listen skaber et stort incitament, mener den tidligere forsvarsklippe.

– Mo Salah vil have et øje på Thierry Henry og Frank Lampard.

– Jeg mener, at statistikker som disse er en af grundene til, at Salah vil skrive under på en ny kontrakt med Liverpool.

– Det er ting, som disse, der vil få blodet til at pumpe hos Salah, lyder det fra Carragher til det britiske statsmedie.

Mohamed Salah har scoret 162 mål i Premier League. Til sammenligning har Thierry Henry scoret 175 mål, mens det blev til 177 scoringer for Frank Lampard i Englands bedste række.

Læs også: Officielt: Skriver under på ny kontrakt med Liverpool

Alan Shearer er langt foran alle på listen med sine 260 mål i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce