Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende opkald: Guardiola lykønskede Arsenal-stjerne efter City-treble

Af Emil Plovgaard
23.10.2024 Kl. 11:11

Oleksandr Zinchenko fra Arsenal hævder, at Manchester City-manager Pep Guardiola lykønskede ham med klubbens mesterskab i 2023.

Det til trods for, at ukraineren på det tidspunkt tørnede ud for Arsenal.

Læs også: – Det er ligemeget, om det var mit mål, siger Martinelli

Manchester City fik en historisk 2022/23-sæsonen, hvor det blev til guld i både Premier League, FA Cuppen og Champions League. Dermed blev klubben det blot andet engelske mandskab til at vinde en treble. Lokalrivalerne fra Manchester United er den anden klub.

Zinchenko foretog skiftet til Arsenal fra City inden sæsonstart, og han brugte således hele sæsonen på at kæmpe imod sine gamle holdkammerater. I sidste ende måtte The Gunners dog se sig slået af et overlegent City-mandskab.

Der ventede dog alligevel et opkald fra Guardiola, da den historiske treble kom i hus.

– Og jeg går ud fra, at ingen sov den aften, men at få et opkald fra Pep? Jeg kunne ikke tro det.

– Han sagde: ‘Alex, du har været en stor del af dette’. Jeg blev helt vildt overrasket på den gode måde.

– Jeg sagde igen tak til ham for alt, hvad han har gjort for mig. Det viser, hvor godhjertet man kan være, siger Zinchenko i et interview med The Guardian.

Arsenal har kun vundet Community Shield i 2023 som det eneste trofæ, siden Zinchenko tilsluttede sig klubben i sommeren 2022.

Læs også: Se højdepunkterne: Arsenal vandt knebent

Det er blevet til 70 kampe for ukraineren på tværs af samtlige turneringer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce