Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I dialog med Timo Werner

Af Emil Plovgaard
23.10.2024 Kl. 13:55

Timo Werner har fået at vide, at hans karriere på det tyske landshold endnu ikke er død.

Det på trods af en ustabil form hos Tottenham.

Læs også: Vildt beløb: Her er Tottenhams City-pris på eftertragtet stjerne

Således kan Sport BILD fortælle, at Tysklands landstræner, Julian Nagelsmann, har været i dialog med Tottenham-lejesvenden, og at Nagelsmann jævnligt taler med Timo Werner om fremtiden.

Werner vendte tilbage til Tottenham på en lejeaftale i sommer, efter at han havde tilbragt anden halvdel af den forgangne sæson på udlån hos RB Leipzig.

Ange Postecoglou er tydeligvis en stor fan af den tyske offensivspiller, der endnu ikke har formået at kvittere for tilliden. Det er blevet til to mål og fire oplæg i 23 Tottenham-kampe indtil videre.

Han har primært været benyttet som indskifter i indeværende sæson, hvor han blot har startet inde i to ud af otte kampe i Premier League.

Han startede også inde i klubbens 2-1-sejr over Coventry i Carabao Cuppen.

Hans status hos Tottenham er ikke gået ubemærket hen i det tyske fodboldpresse, der tidligere på måneden noterede sig, at Timo Werner nærmest var blevet glemt i London.

Glemt er han dog ikke af Nagelsmann, der er forblevet i kontakt med angriberen. Han har fået at vide, at hvis han kommer ind i en god form, kan døren til det tyske landshold åbne sig for ham igen.

Til trods for, at han endnu ikke er kommet ud af fjerene hos Spurs, er der ingen planer om at afbryde lejeaftalen, der løber frem til sommeren 2025, før tid.

Læs også: Her er Premier Leagues mest undervurderede spiller

Samtidig er der en frikøbsklausul i lejeaftalen, som RB Leipzig håber, at Tottenham udnytter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce