Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Begår dyre fejl: 'Arsenal-stjerne ser træt ud'

Af Emil Plovgaard
23.10.2024 Kl. 16:33

William Gallas er bekymret for den seneste form, som Arsenal-stjernen William Saliba har lagt for dagen.

Han frygter, at den franske landsholdsstjerne har brug for en længere pause.

Læs også: – United-flop er den perfekte Salah-afløser

Den 23-årige franskmand har ellers været en sand klippe i forsvaret hos The Gunners, siden han fik sit gennembrud på klubbens førstehold for to år siden.

Saliba er blevet belønnet med faste landsholdsudtagelser fra Frankrigs landstræner, Didier Deschamps.

De seneste kampe har dog budt på en række fejl. I sidste uges Nations League-kamp mellem Frankrig og Belgien begik han en stor brøler, og han blev siden gjort til grin for sin generelle indsats.

Da han var tilbage for Arsenal i lørdags, fik den tidligere Saint-Etienne-komet seniorkarrierens første røde kort, efter at han begik et professionelt frispark på Bournemouths Evanilson.

Tirsdag vendte Saliba tilbage for Arsenal, som besejrede Shakhtar Donetsk, men han går glip af weekendens topbrag mod Liverpool som følge af karantæne.

Gallas mener dog, at den ufrivillige pause kommer på et belejligt tidspunkt.

– Hør her. Problemet med Arsenal er altid det samme, og det lader til, at det ikke ændrer sig. Hvis de spiller mod store hold, så vil hver spiller være på 100 procent.

– Hvis de spiller mod mindre hold, så er nogle spillere ikke på 100 procent. Det er svært for mig at forstå, men det er sandt.

– Saliba fik et rødt kort mod Bournemouth, men hvad der er værre er, at hvis man ønsker at vinde Premier League, så skal man også vinde sådan en kamp. Man er nødt til at vinde den kamp. Det er sæsonens første nederlag, men det er stadig ødelæggende.

– Arsenal har ikke råd til at tabe terræn til Liverpool og Manchester City, for det vil blive meget, meget svært at indhente dem.

– Saliba kan ikke brokke sig over det røde kort. Det var en skrækkelig fejl af ham, og han begik også fejl i de kampe, han spillede for Frankrig. Han begår normalt ikke fejl, og i øjeblikket ser han træt ud.

– Spillere spiller så meget i disse tider, og sommetider er man nødt til at rotere på holdet og give nogle spillere en pause. Saliba har været allestedsnærværende i de foregående to sæsoner, og han er kun en ung fyr, men det lader til, at han har brug for noget hvile.

– Hvis man ønsker at vinde titlen, så skal man slå ligaens små hold, både ude og hjemme. Hvis man spiller uafgjort, så er det samme fornemmelse som et nederlag som følge af, hvor gode Manchester City er.

Læs også: Newcastle-stjerne skaber stor frustration

– Arsenal er nødt til at forstå, at de ikke kan smide point på denne måde, hvis de ønsker at blive mestre i denne sæson, siger Gallas til Prime Casino.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce