Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Løbet er kørt: Liverpool-stjerne giver grønt lys til stor transfer

Af Emil Plovgaard
24.10.2024 Kl. 14:28

Trent Alexander-Arnold, Mohamed Salah og Virgil van Dijk er alle gået ind i det sidste år af deres kontrakter med Liverpool.

Derfor er der naturligvis uvished omkring deres fremtid på nuværende tidspunkt.

Læs også: De er Champions Leagues bedste hold

Alexander-Arnold, der er et produkt af Liverpools eget ungdomsakademi, er blevet rygtet kraftigt til Real Madrid i løbet af de seneste måneder, idet han angiveligt er den foretrukne løsning til at afløse den for tiden skadede Dani Carvajal.

Den engelske landsholdsspiller er uden tvivl den af de tre stjerner, som Liverpool ønsker at beholde mest, men de må være bekymrede over interessen fra Real Madrid.

Den tidligere Premier League-manager Tim Sherwood har fortalt, hvorfor han tror, at Alexander-Arnold allerede nu er fortid.

– Jeg tror, at hvad angår Trent, så er han fortid. Så snart Real Madrid kommer og banker på døren … han har vundet alt i den fodboldklub, og han har været en fantastisk tjener, men der er ingen chance for, at de beholder ham, som det ser ud nu. Det tror jeg ikke.

Tidligere på måneden lød det, at Real Madrid var klar med et stort kontraktudspil til Alexander-Arrnold.

En ny melding fra mediet Caught Offside hævder, at Liverpool kæmper en ‘tabt kamp’ mod Real Madrid, der har gjort betydelige fremskridt i deres jagt på englænderen.

– Kilder tæt på situationen fortæller til CaughtOffside, at selvom The Reds har givet Alexander-Arnold et stort tilbud, så er der en stigende fornemmelse af, at der er 0 procent chance for, at den engelske landsholdsspiller kommer til at skrive under på en ny aftale på Anfield.

– Real Madrid er overbeviste om, at de er godt positioneret i forhold til at hente Alexander-Arnold på en fri transfer næste sommer. De har også givet den 26-årige et stort kontraktudspil efter en stribe møder.

Læs også: Se højdepunkterne fra Liverpools CL-sejr

– Der har fundet positive forhandlinger sted i løbet af de seneste uger, og nogle kilder tæt på Madrid føler, at spilleren mere eller mindre har givet grønt lys til at tilslutte sig klubben i næste sæson, skriver mediet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce