Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gravesen revser DBU: ‘Nødløsning’

Af Emil Plovgaard
24.10.2024 Kl. 18:07

Brian Riemer blev torsdag ansat som ny landstræner for Danmark.

Det er en ansættelse, der har delt vandene, og der er langt mellem de begejstrede vendinger om den nye A-landstræner.

Læs også: Afslører: Brian Riemer var ikke førstevalg

En ansættelse, som Viaplay-ekspert Thomas Gravesen nu har givet sit besyv på til Viaplay Sports News.

– Først og fremmest tillykke til Brian Riemer som den næste danske A-landstræner.

– Det næste vi gør, er, at kigge på, hvad Brian Riemer er for en størrelse, og hvem er Brian Riemer.

– Der er ikke ret mange i Danmark, der kender til Brian Riemer eller hans meritter. Nogle hjælpetrænerjobs i F.C. København og i England, og så har han haft ét job i Belgien for Anderlecht, som har været tumultarisk mildest talt.

Thomas Gravesen tror ikke, at Brian Riemer var DBU’s førstevalg.

– Nej, bestemt ikke. Jeg tror, Brian Riemer var en af kandidaterne, som man valgte at bringe frem, fordi man kunne se timingen om, hvad der ville komme til at ske, når man snakkede med Thomas Frank eller Ole Gunnar Solskjær.

– Pengene er bare for store i Brentford eller hos Manchester United, til at Thomas Frank kunne tage det. Brian Riemer er ikke en drømmekandidat for DBU.

– Det er et job, som han har ønsket sig og drømt om. Man må tage hatten af for, at han har trådt til.

Thomas Gravesen mener ikke, at der var andre realistiske kandidater ud over Lars Knudsen, som i en periode i efteråret vikarierede for Morten Wieghorst som dansk A-landstræner.

– Der er ikke andre. Der er Brian Riemer og Lars Knudsen lige i øjeblikket. Peter Møller er så hemmelighedsfuld omkring alting. Sig dog, du har snakket med nogle kandidater.

– Lars Knudsen var vikar for en vikar. Der var en Morten Wieghorst, som lige pludselig blev syg, og så er han lige pludselig helt ude af ligningen.

Læs også: Brian Riemer svinet til: Et rigtig dårligt valg

– Det har været en nødløsning, og nu prøver de at bagatellisere, at han har fået en kontrakt på halvandet år. Det er også et udtryk for, at det ikke er ham, vi gerne vil have, siger Thomas Gravesen til Viaplay Sports News.

Se hele interviewet med Gravesen i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce