Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mølby sår tvivl om stjernetræners fremtid

Af Mikkel Wittorff Hollmann
25.10.2024 Kl. 06:29

Onsdag skuffede Atlético Madrid igen i Champions League, da de tabte med 3-1 til franske Lille på eget græs.

Nederlaget kom efter en lunken sæsonstart for hovedstadsklubben, der har haft Diego Simeone som cheftræner siden 2011.

Men sådan fortsætter det måske ikke nødvendigvis alt for længe endnu.

Læs også: Fredberg bekræfter dialog med DBU

I hvert fald såede Jan Mølby efter kampen tvivl om stjernetrænerens fremtid i Madrid.

– Det kan da godt være nogle gange også, at en manager eller træner har været i en klub i for lang tid, måske bliver spillerne trætte af at høre de samme ting.

– Eller måske også at fodbold generelt bare har flyttet sig hen et andet sted end den måde, Simeone gerne vil spille fodbold på, sagde Jan Mølby på Viaplay.

Næste Champions League-opgave for Atlético Madrid er et møde med Paris Saint-Germain i Frankrig.

I weekenden møder de Real Betis i La Liga. Sevilla-klubben spillede torsdag 1-1 med FC København i Conference League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce