Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne erkender brøler: Han opførte sig skidt

Af Christian Frese
25.10.2024 Kl. 21:37

Mohammed Kudus erkendte at have lavet en stor fejl, da cheftræner Julen Lopetegui hev fat i ham efter West Hams kamp mod Tottenham i sidste weekend.

Det fortalte spanieren fredag på sit pressemøde før søndagens møde med Manchester United.

Nede med 1-4 var det en frustreret Kudus, der i det 86. minut sparkede ud efter Micky van de Ven og derefter skubbede hollænderen i ansigtet. Sidstnævnte behandling fik også Pape Mate Sarr i sekunderne efter. Det kostede den tidligere FCN-spiller et rødt kort.

– Desværre kommer Mo til at være ude i mange kampe, fordi han opførte sig skidt, og det er han også godt selv bevidst om. Det var synd, for jeg synes, at han spillede en god kamp og var tæt på at score to mål, forklarede Lopetegui ifølge London Evening Standard og tilføjede:

– Men man skal være i stand til at håndtere frustrationerne. Det er helt sikkert noget, han skal lære. Han er overhovedet ikke glad for det, og det er vi heller ikke. Det kan ske, men jeg håber, at det er sidste gang, at vi ser sådan en handling. 

Kudus er siden Spurs-kampen blevet sigtet af FA for voldelig adfærd. Således kan han ende med at få ekstra karantænedage oveni de tre, som han allerede har fået. Foruden United misser ghaneseren med sikkerhed kampene mod Nottingham Forest og Everton i starten af november.

Den 24-årige offensivspiller er startet inde i samtlige af West Hams Premier League-kampe i indeværende sæson. Han har scoret to gange.

Læs også: West Ham afvist af stor trænerprofil

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce