Derfor var der straffe til West Ham
Manchester United brokkede sig gevaldigt, da der blev dømt et straffespark til West Ham.
David Coote havde i første omgang ikke dømt noget, da Matthijs De Ligt og Danny Ings stødte sammen i feltet.
Læs også: Nu er der krise i Manchester United
Efter et længere VAR-tjek besluttede dommeren dog alligevel, at forseelsen fra Matthijs De Ligt var til et straffespark.
Det blev mødt med enorm utilfredshed blandt Manchester Uniteds spillere, trænere og fans.
Men hvorfor blev der dømt straffe? Det har Premier League selv forklaret.
– Dommeren gav ikke et straffespark til West Ham for en hændelse af De Ligt på Ings. VAR-dommeren mente, at der var en tilstrækkelig kontakt på den lavere del af Ings’ ben og anbefalede et gennemsyn. Dommeren omstødte sin oprindelige beslutning og gav et straffespark, lyder det fra Premier League.
Brian Laudrup sagde i studiet hos Amazon Prime efter kampen, at det var fair, at der blev tildelt et straffespark.
Martin Jørgensen mente til gengæld, at det var en gråzone. Han ville hellere have set, at der ikke blev givet straffe.