Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Særlig udtalelse fik Ten Hag fyret

Af Emil Plovgaard
28.10.2024 Kl. 18:23

Mandag fik Erik ten Hag sparket som manager for Manchester United.

Det skete efter en sløj begyndelse på sæsonen.

Læs også: BREAKING: Thomas Frank er favorit til United-jobbet

Klubben er at finde som nummer 14 i Premier League, mens man frister en tilværelse som nummer 21 i Europa League.

Her er det blevet til uafgjorte kampe i de seneste to kampe mod FC Porto og Fenerbahce, hvor klubben ellers har været foran i begge opgør.

Efter det ene point i Tyrkiet mente Ten Hag, at det var et tilfredsstillende resultat.

Det var dog ikke noget ledelsen på Old Trafford var enig i. De mente, at det var en fiasko, at klubben ikke har vundet i de første tre gruppekampe af Europa League-kampagnen, skriver Daily Mail.

– Point i Porto, point i Fenerbahce, det er ikke dårligt, men vi vil naturligvis gerne vinde.

– Vi ønsker at vinde hver eneste kamp. Fra to svære udekampe, Porto og Fenerbahce, tog vi to point med os. Det er et resultat, lød det fra hollænderen, der nu ikke længere står i spidsen for klubben.

Det gør i stedet landsmanden Ruud van Nistelrooy, der er rykket op som manager på en midlertidig basis, mens klubben søger efter en permanent afløser.

United har blot vundet tre ud af de første ni kampe i Premier League, og man har hele syv point op til top-fire.

Læs også: Thomas Frank reagerer på United-rygter

Det lykkedes Ten Hag at vinde to trofæer i sin tid hos De Røde Djævle, hvor klubben vandt Carabao Cuppen i 2023 og FA Cuppen i 2024.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce