Medie afslører Amorims United-løn
Ruben Amorim vil tjene 60 millioner kroner om året som ny Manchester United-træner.
Det skriver Caught Offside, som desuden melder, at kontrakten vil blive på to år med en option på yderligere et år.
Mediet tilføjer, at Amorim er opsat på at få et stort job så hurtigt som muligt, og at han derfor ikke har tænkt sig at vente til sommer på at overtage Manchester City-jobbet fra Pep Guardiola. Desuden er der fortsat tvivl om, hvorvidt City-sædet overhovedet vil blive ledigt.
Flere journalister melder, at United først skal op med tæt på 150 millioner kroner til Sporting, før Amorim kan skrive under på sin nye kontrakt i Manchester. Det virker som givet, at portugiseren rejser til England, hvis De Røde Djævle kan blive enige med Sporting.
Den 39-årige portugiser har siden foråret 2020 stået i spidsen for Sporting, som han har vundet to mesterskaber med. Her har han kontrakt frem til sommeren 2026.
Flere medier har skrevet, at Ten Hag tjente tæt på 80 millioner kroner på sin sidste kontrakt i United, hvorfor klubben ser ud til at spare lidt penge på lønfronten. Til gengæld har den først skullet betale hollænderen en større sum for at kunne det.
Læs også: Bekymring i United om Amorim