Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe sum: Så meget koster ten Hag-fyring for United

Af Morten Jørgensen
29.10.2024 Kl. 16:54

Manchester United kommer til at betale en rigtig stor sum for at have afskediget Erik ten Hag og i stedet ansætte Rúben Amorim.

Efter godt to år ved roret i Manchester United fik hollænderen mandag stukket en fyreseddel i hånden. 

Den koster Manchester United omtrent 134 millioner kroner ifølge Daily Mail, fordi han stadig havde kontrakt med klubben i næsten to år. 

Nu skal afløseren for hollænderen findes, og her er valget faldet på Rúben Amorim. Han skal dog købes ud af kontrakten med Sporting. 

Tirsdag eftermiddag har Sporting så meldt ud, at Manchester United har intentioner om at betale frikøbsklausulen på 74 millioner kroner. 

I alt ender Manchester United derfor med at have spenderet 208 millioner kroner på at fyre Erik ten Hag og ansætte Rúben Amorim. 

Det må siges at være en bekostelig affære for den engelske storklub. På den anden side lignede det også, at der skulle ændringer til efter en skidt sæsonstart. 

Manchester United er kun nummer 14 i Premier League efter ni kampe, mens de første tre kampe i Europa League er endt uafgjort.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce