Skal Chiesa udlejes? Nu reagerer Slot
78 minutter.
Det er alt, hvad det er blevet til for Federico Chiesa i Liverpool, efter at italieneren skiftede fra Juventus denne sommer.
En svær start på Anfield, der angiveligt har fået flere til at spekulere i, om Liverpool kunne gå med tanker om at udleje Federico Chiesa allerede til januar.
Læs også: Mølby reagerer på Amorim som United-manager
Spekulationer, Arne Slot er blevet forholdt.
– Det har ikke været i mine overvejelser overhovedet.
– Først og fremmest handler det om, at han bliver fit igen, og så kan vi se, hvor han er. Han missede pre-season (med Liverpool, red.) og i pre-season (med Juventus, red.) var han på sessioner med lav intensitet, eftersom han trænede med tre eller fire spillere, der var separeret fra gruppen.
– At gå fra det til en liga med en høj intensitet og en spillestil med en høj intensitet, er svært for enhver spiller, men især hvis du har haft en pre-season som ham, lyder det fra Arne Slot ifølge Goal.
Federico Chiesa var en stor profil i Juventus. Inden skiftet til Torino-klubben tørnede han ud for Fiorentina.