Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie afslører: Så tæt var Amorim på PL-skifte i 2023

Af Christian Frese
30.10.2024 Kl. 13:35

Flere medier har skrevet, at West Ham var blandt de interesserede i Ruben Amorim allerede sidste sommer.

Nu hævder talkSPORT, at portugiseren var meget tæt på et skifte til The Hammers. Faktisk var den 39-årige blevet enig med London-klubben om sin kontrakt, før skiftet brød sammen, da West Ham-ejer David Sullivan ikke ville betale frikøbsklausulen på 75 millioner kroner.

Så sent som mandag skrev Football Insider, at det var Amorim selv, som valgte at blive i Sporting, fremfor at presse på for et skifte.

Mens West Ham i stedet valgte at ansætte Julen Lopetegui, blev Amorim altså i Sporting, men det ophold ser nu ud til at få en ende under et år senere. En lang række af medier har nemlig meldt, at et skifte til Manchester United er nært forstående.

Amorim blev forholdt til spekulationerne på et pressemøde mandag.

– Jeg forventede allerede dette spørgsmål, og jeg kommer naturligvis ikke til at tale om min fremtid, for ellers skal jeg altid være til rådighed for en kommentar.

– Jeg er meget stolt af at være manager for Sporting CP. Det er alt, jeg kan sige, lød det mandag fra Amorim.

Angiveligt skulle det være prisen for Amorim samt datoen for hans fratrædelse i Lissabon, som skiller Sporting og United.

Læs også: Derfor var der straffe til West Ham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce