Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Derfor sagde Liverpool nej til Amorim

Af Emil Plovgaard
30.10.2024 Kl. 20:03

Ruben Amorim ventes om meget kort tid at blive præsenteret som ny manager hos Manchester United.

Tidligere er den 39-årige portugiser også blevet sat i forbindelse med blandt andre Liverpool og Manchester City.

LÆS OGSÅ: Liverpool lurer på Premier League-duo

Men de to klubber valgte at gå andre veje, da de især havde bekymring over én ting hos Amorim.

Ifølge avisen Daily Mail var portugiseren nemlig groet fast i sin 3-4-3-formation, og Liverpool mente ikke, at det ville fungere i deres klub. Samme overbevisning var Manchester City af.

Klubben fra Merseyside forsøgte at indføre så glat en omstilling som muligt efter afskeden med Jürgen Klopp, og klubben vurderede i sidste ende, at det ville kræve for megen forandring, såfremt portugiseren skulle implementere sin formation i klubben.

City er endnu ikke sikker på, hvad man kan gøre efter sæsonen, hvis Pep Guardiola forlader klubben. Den 53-årige spanier har kontraktudløb ved udgangen af sæsonen, og klubben ønsker at spille med fire mand i forsvaret, og det vil lægge til grund, når en ny manager udvælges.

Den tidligere United-stjerne Gary Neville mener dog, at United kan få gavn af at gå tilbage til tre mand i sin bagkæde.

– Jeg har i flere måneder tænkt på det. Når jeg ser på de spillere, som United har til rådighed, så er de måske bedre tilpas med tre mand i bagkæden. Primært på grund af en manglende midtstopper-duo, og at backerne er bedre offensivt end defensivt, så måske vil det ske.

– Måske vil det give dem en anelse mere komfort, fordi man har en ekstra mand med i de bagerste geledder, og spillerne vil spille i et system, hvor de kan få mere støtte, lyder det fra Neville.

LÆS OGSÅ: BREAKING: United indgår Amorim-aftale – vil også hente disse to

United har en række midtstoppere at vælge ud fra, herunder Matthijs de Ligt, Harry Maguire, Lisandro Martinez og Leny Yoro.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce