Real Madrid drømmer om Premier League-stjerne
Der er ikke nogen tvivl om, hvilken spiller Real Madrid drømmer om at hente til klubben.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra det spanske medie Relevo, som kan torsdag morgen bringer en interessant nyhed.
Læs også: Amorim-ansættelse skaber splittelse
Her skriver mediet, at Real Madrid har indset, at der er udfordringer på den defensive midtbane i klubben.
Derfor vil den spanske kongeklub meget gerne have fingrene i Manchester Citys stjernespiller, Rodri. Også selvom spanieren lige nu er ude resten af sæsonen med en korsbåndsskade og den usikkerhed det skaber om fremtiden.
For nylig udtalte Dani Carvajal til det spanske medie Cope, at han konstant siger til Rodri, at han skal skifte klub.
Rodri er udset af Real Madrid som spilleren, der kan give defensiv stabilitet på den central midtbane. Spørgsmålet er dog, om han kan lokkes væk fra Manchester City.
Den engelske storklub har nemlig stadig kontrakt med Rodri frem til sommeren 2027. Tidligere har der også været meldinger fremme om, at The Cityzens meget gerne vil forlænge.
28-årige Rodri har været i Manchester City siden sommeren 2019, hvor han skiftede fra Atlético Madrid. Tidligere har han også tørnet ud for Villarreal.
Mandag blev Rodri kåret til verdens bedste fodboldspiller, og det giver god mening, at Real Madrid vil have fingrene i ham.