Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi med stor udmelding

Af Morten Jørgensen
01.11.2024 Kl. 11:06

Lionel Messi har givet et meget omtalt interview med Fabrizio Romano for mediet 433.

Her kommer de vidt omkring i argentinerens karriere, men også hvad der skal ske, når støvlerne lægges på hylden.

Læs også: Chiesa-comeback trækker ud

For skal den argentinske superstjernes hjerne bruges til at være fodboldtræner i fremtiden? Det svarede han også på.

– Jeg vil ikke kunne lide at være træner, men jeg er stadig ikke sikker på, hvad jeg gerne vil lave, siger Messi. 

– I højere grad end før værdsætter jeg alt, hvad jeg gør fra dag til dag. Jeg tænker bare på at spille fodbold, træne og have det sjovt. 

Argentineren har heller ikke sat en dato for, hvornår han vil stoppe sin aktive fodboldkarriere. Han afviser således heller ikke noget at deltage ved VM i 2026. 

Messi har vundet Ballon d’Or hele otte gange, hvilket er rekord. Derudover har han et hav af titler med både Barcelona, Argentina og PSG. 

Lige nu spiller han for Inter Miami i den amerikanske liga MLS. Her har han kontrakt til udgangen af 2025. 

Messi er 37 år gammel og kan potentielt runde 200 landskampe i løbet af næste år. Lige nu er han på 189 optrædener for Argentina. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce