Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund sammenlignes med stjerneangriber

Af Morten Jørgensen
01.11.2024 Kl. 12:19

Rasmus Højlund har ikke fået tingene til at spille for alvor endnu denne sæson.

Først satte en skade den danske landsholdsspiller tilbage i begyndelsen af sæsonen, og sidenhen er han ikke kommet op i gear endnu.

Læs også: Chido Obi-Martin skal spille i Danmark

Ni kampe har angriberen indtil videre spillet med to scoringer til følge, men måske kan det være på vej til at ændre sig.

For Manchester United får snart Rúben Amorim som manager, og han har formået at få Viktor Gyökeres til at blive blandt verdens varmeste angribere lige nu.

Og netop den svenske stjernespiller bliver Højlund sammenlignet med af BBC, som hæfter sig ved tre ting. Dybe løb, presspil og power i feltet.

Det var de tre egenskaber, som Erik ten Hag brugte til at beskrive Rasmus Højlund i sommeren 2023. Dengang skiftede han fra Atalanta til den engelske storklub.

Højlunds kvaliteter kan på mange måder minde om Gyökeres, som har bombet for Sporting i samme periode.

65 kampe i Sporting har Gyökeres opnået med 59 mål og 19 assists til følge. Hvis Amorim kan få Højlund til at skinne i Manchester United, venter der en vild tid for danskeren.

Til sammenligning har Højlund noteret sig for 18 mål og to assists i 52 kampe for Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce